Onsdags-nyt februar
Denne side indeholder referater fra formandens orienteringer onsdag morgen kl. 9,30
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 19.2.2025
God morgen alle sammen -
Vi er begyndt igen at mærke et behov for at få digitaliseret film, VHS og DIAS. Vi har allerede i år færdiggjort 2 opgaver, herforuden er Kurt langt fremme med en tredje, og rimelig stor opgave. I dat kommer der en dame med 20 - 30 DIAS som hun gerne vil have lagt på et USB-stick. Herforuden har vi en forespørgsel på overspilning af nogle 8 m.m. film, der er dog ikke en endelig aftale endnu. Men tilbage til damen der kommer i dag - er der en af jer der kender vor fladscanner inde i AV-lokalet så godt at vi kan hjælpe damen når hun kommer? Bjarke meldte sig og da opgaven kom var der 64 DIAS, så det tog Bjarke ca. 1½ time. Tak for hjælpen.
Bent Vagn har lagt jer alle - i hvert fald et foto af jer, på et fotoark, som Kurt så har udprintet og lamineret , der hænger allerede på opslagstavlen.
Så så vi et forsøg på en fjendtlig indtrængen i en PC, med advarsel om ikke at tro på alle de mail man modtaget.
Ole Hvid ville have vist en opfølgning på Bjarkes byrundtur i sidste uge, desværre havde han fået en forkert fil med, den har vi til gode til næste gang.
Bjarke vis den gamle film "Casablanca", eller noget af den. Han havde lagt dansk rulletekst over sangen, og Sams klaver musik. Så var vi tilbage i 1942, med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman.
Ib
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 12.02.2025
God morgen alle sammen -
Så er der kommet en liste op hvorpå I kan skrive jeres forslag til udflugten 2025, jeg kan se at den første allerede har lagt forslag på, men vi ser gerne flere.
Så har jeg fået en klage, der stod snavsede kopper i kurven ude i køkkenet, ligesom der heller ikke var nok rene, Husk venligst, også mandags- og fredagsholdene, at gå ned og sætte jeres brugte service i opvaskeren, og tag rene kommer med op, så vi ikke står pludselig og mangler.
Bent Vagn har nu lavet en fil så vi kan få udskrevet et nyt fotoark med alle vore medlemmer, vi vil prøve at få det udskrevet i dag, har kontoret ikke tid til at hjælpe os, det skal jo være i format A3, så vil enten Kurt eller jeg tage filen med hjem og klare det.
Kurt har lige afleveret en større opgave, 11 overspillede VHS-bånd, til mig. Jeg vil nu give kunden besked om at de er klar til afhentning, tak for hjælpen til Kurt.
Ove har lavet et lille video indlæg som han nu vil vise os, det er om en konkurrence mellem hans familiemedlemmer om at lave den bedste kartoffelmos - en sjov ide.
Harald har allieret sig med Kjeld. De vil sammen lave en instruktionsvideo, der vejleder nye brugere i at overspille 8 m.m. film på vor "Retro 8" maskine. Harald er jo den her i klubben der ved mest om brugen af denne maskine, og Kjeld er jo rimelig god med et videokamera, det viser han os jo hver uge her under vort morgenmøde, så det skal der nok blive noget godt ud af.
I sidste uge afbrød jeg Kjeld i hans dramatiske fortælling om hans tur til Italien, den vil han nu gøre færdig, sammen med lidt mere.
Her til slut vil Bjarke tage os med på en tur rundt i det sydlige af Aarhus centrum, Det viste sig at Bjarke ikke er kendt i Aarhus, det var en tur i centrum af byen, med en lille afstikker til den nordlige ende og en smut omkring Aarhus Ø. Men nu ved han hvad der er nord og syd i Aarhus. Det var vi andre godt klar over, men tak for turen.
Ib