Fotohistorie
At fange et sekund af tiden…
<<< Verdens første fotografi 1826 af Joseph
Nicephore Niépce – teknikken bliver først praktisk anvendelig med Daguerres fra 1839. Den franske stat køber Daguerres metode og gør den alment tilgængelig over hele verden.
Daguerrotypier laves på sølviodid-bestrøgne glasplader, senere plader af kobber. I 1870'erne fremkommer celluloid, der egner sig til film "i strimler".
I 1878 optages den første bevarede film på strimmel af Sallie Gardner - en galloperende hest. 
Mediet "eksploderer" i de følgende år.
I 1926 gør tyskeren Oscar Barnack 35 mm film i strimmel til grundlaget for al seriøs fotografering frem til år 2000, da han bygger sit Leica kompakt-kamera omkring filmformatet.
1960'erne – smalfilm og foto
Efter 2.Verdenskrig skiftede tysk og japansk industri fra våbenproduktion til symaskiner og - efter Marshall-hjælpen - fotoudstyr. Især hjemmebiografen med 8mm optagere og fremvisere blev udbredt i samfundets bredere lag, særligt efter 1960, da charterrejser og privatbilisme blev almindelige.
Fotografering med 35 mm film vandt frem i lidt lavere tempo – dels var kvalitetsfotografering mere krævende end at smalfilme, og dels krævede foto meget efterarbejde i mørkekammeret med dets ganske bekostelige udstyr.
I 1966 kostede et godt spejlrefleks-kamera med en kvalitetsoptik ca. en måneds løn for en faglært industriarbejder, svarende til ca. en tiendedel af prisen på en mindre familiebil. Et grundsæt til smalfilm kostede knapt så meget. Et fotografiapparat med gennemsigtssøger og fast optik kostede ca. en ugeløn.
Udstyr nævnt med blå skrift findes i montren.
1959 – 1987 Nikon versus Canon
Nikon og Canon solgte simple fastsøger-kameraer fra 40'erne. I 1959 lancerede Nikon et særdeles avanceret spejlrefleks-systemkamera (Nikon F), som udløste 30 års absolut førerposition på det professionelle fotoniveau. Fra 1965 kom de semiprofessionelle Nikkormat F-kameraer, som senere blev "ophøjet" til Nikon-navnet (Nikon FM, Nikon EL m. fl.) 1987 kom Canons Electro-Optical System med kameraet EOS 650. Systemet placerer en mængde elektronik i objektiverne,og ændrede hele kamera-branchen. Canon EOS 1 kom i 1989, den første alvorlige konkurrent til Nikons topserie. Canon har siden 1976 anvendt computer-teknologi i sine kameraer og er i dag førende til sports- wildlife- og actionfoto, mens Nikon fører på studie, portræt, landskab. De to top-modeller Nikon D5 og Canon EOS 1DX Mark II koster henholdsvis 49.000 og 45.000 kroner – og er alle pengene værd.
1976 
- Komplet pressefotograf-sæt fra mindre, dansk provinsdagblad – bemærk fototasken…..
Konica TC, Tamron og Vivitar teleobjektiver fra 70 til 300 mm, 50 mm standard-objektiv, 24 mm. Vidvinkel, Kenlock tele-konverter (fordobler objektivernes brændvidde). Foretrukket film Ilford HP-5 ISO 400 eller Kodak Gold ISO 200. Konicas objektiver var blandt de allerbedste i verden og blev brugt som standard-referenceudstyr af de japanske myndigheder. Konica stoppede med kameraudvikling i 1987 og blev i 2003 fusioneret sammen med konkurrenten Minolta. 2006 blev kameraproduk-tionen solgt fra til Sony, der på mange punkter er førende i udviklingen af avancerede, digitale kameraer – helt svarende til den gamle Konica-ånd om at være i teknologisk front. Sony er primært i konkurrence med Panasonic om spejlløse superkameraer til både foto og video.
1980 – filmen bliver elektrisk
Fra 1950'erne skiftede TV-producenterne fra 8 og 16 mm film til videobånd, computerstyret på avancerede båndoptagere. Systemer som Betamax og Umatic var førende indtil 1970'erne , da JVC Victor kom med Video Home System, VHS. Hastigt faldende pris på computerelektronik og fordobling af kapaciteten over en meget kort årrække flyttede hurtigt båndoptagerne ind i selve videokameraerne. De var store og klodsede – men til at betale, og det døde hjemmefilm-markedet af. I dag optager hjemmevideo-kameraer i samme høje kvalitet som de store TV-selskaber på små, digitale lagermedier, filmene kan redigeres på standard-computere med prisgunstig software og distribueres via internettet. Et moderne kamera til simpel video i 2K-kvalitet koster et par tusinde kroner, og kan snildt være i en jakkelomme. Dyrere, mere avancerede kameraer anvendes stort set kun til professionel filmproduktion.
Et væld af kamera-perler væk
Leica, Rollei, Pentax, Contax, Petri, Yashica, Agfa-Gevaert…
Fra 1960'erne eksploderede udbuddet af kamerasystemer til priser, der var realistiske for konfirmander, entusiaster og rejselystne turister. I dag laver Leica kun liebhaverkameraer , forbeholdt et meget kræsent publikum. Pentax har et enkelt topkamera i 35 mm-klassen; resten er mellem- og storformatkameraer til reklamebranchen. Contax, Petri, Kodak, Agfa-Gevaert og mange andre "brands" overlevede ikke overgangen til digital fotografering. Med mobiltelefonen som både film- og fotoleverandør er salget af kameraer til film og foto dykket voldsomt siden 2012-13. Kvaliteten af billeder og film fra telefonen er ikke særlig høj, men dækker behovet for herog-nu-billeder i lav opløsning, der hurtigt kan fordeles via internettet. Billedformidling er blevet et medie for selv iscenesættelse snarere end formidling af visuel kunst.
35mm film – og hvad mere?
På auktioner og samlerbørser over hele verden handles især 35 mm spejlreflekskameraer fra topnavnene Leica, Nikon, Canon til ganske høje priser. En kreds af producenter af 35 mm film har opretholdt produktionen i et vist omfang, så man vedvarende kan få film i den klassiske rullefilmskassette. På ét område har film som medie aldrig sluppet grebet. Meget store dele af reklamebranchen vil endnu i mange år anvende film i brede ruller (120/220-formatet) med kameraer som Mamiya 645, Zenza-Bronica eller Hasselblad. De store negativformater med "pixel-størrelse" på molekyleniveau er stadig uovertrufne til seriøs studie-, reklame- og kunstfotografi. Indsatser til disse kameraer, så de kan optage digitalfotos , koster mellem 150.000 og 500.000 kroner, så rullefilm vil fortsat være interessant en årrække frem i tiden. Egentlige digitale mellemformat-kameraer koster ligeledes en formue.
Foto og video er en god hobby
Alle kan gå i gang med foto og video. Men udbyttet stiger når man investerer tid, søger uddannelse og i øvrigt ser sig for og tænker sig om – især når man rent faktisk fotograferer eller optager film.
- Anskaf det bedste grej, du på nogen måde kan få råd til.
- Lær dit grej godt at kende – hav kameramanualen med.
- Lær at forstå de informationer, kameraet viser i søgeren.
- Læs bøger og blade om foto og film - også dem på engelsk.
- Meld dig i foto- eller videoklub og bliv inspireret af venner.
- Tag dig god tid – planlæg hvert eneste videogram eller fotografi; flyt rundt på modeller eller på dig selv; kreds omkring motivet og led aktivt efter den rette vinkel, det rigtige lys, det rette smil og den gode attitude.
- Tag tingene og læreren alvorligt. Foto og video er faglæring på højt niveau. Og mange lever faktisk af det.
