Nyheder

 

  1. oktober 2024 kl. 08.22 (kilde Computerworld)

Sådan vil man forhindre angreb mod kritisk infrastruktur: Minister roser indsats

Ministeren for det nyoprettede ministerium for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), roser energiselskaberne for at investere i sikkerhed og kalder det et fælles ansvar at opbygge resiliens og robusthed.

I maj 2023 blev 22 energiselskaber, som driver dele af den danske energiinfrastruktur, ramt af et storstilet cyberangreb, som blev betegnet som det hidtil mest omfangsrige, cyberrelaterede angreb vi har oplevet i Danmark.

Det har sidenhen fået en lang række energivirksomheder til at øge deres udgifter til sikkerhed inden for det seneste år.

  1. oktober 2024 kl. 11.42

Internet Archive ramt af stort cyberangreb for anden gang på få uger

Internet Archive, der arkiverer hjemmesider, er blevet ramt af endnu et cyberangreb for anden gang i denne måned.

Internet Archive, verdens vel nok mest berømte digitale arkiveringstjeneste, står over for endnu en sikkerhedsbrist kort tid efter et hack tidligere på måneden.

I begyndelsen af oktober kom det frem, at hackere havde fået adgang til en database med 31 millioner unikke e-mailadresser, brugernavne og adgangskoder. Databasen blev siden delt offentligt som en SQL-fil på 6,4 GB, hvilket vækkede stor bekymring blandt brugerne.

I et tidligere angreb i maj blev tjenesten lagt ned af et omfattende DDoS-angreb, hvilket gjorde det umuligt for brugerne at tilgå hjemmesiden i flere dage.

  1. oktober 2024 kl. 10.59

Dansk elbil-selskab offer for nordkoreansk infiltrering: Havde it-medarbejder ansat under falsk identitet

Det dansk-stiftede elbilsfirma Fisker Inc. havde en nordkoreaner ansat under falsk identitet - og blev først klar over det, da FBI kontaktede virksomheden

 

16.August 2024

Nu udløber Windows 11 22H2

Har du Windows 11 version 22H2 installeret på din pc, har du nu 60 dage til at få den opdateret. Herefter er det slut med de vigtige sikkerhedsrettelser til styresystemet.

Microsofts understøttelse af de forskellige Windows-udgaver er ret firkantet. Når der er gået 18-24 måneder fra udgivelsen af en ny større Windows-opdatering, slukker firmaet for ilttilførslen.

Nu er turen så kommet til Windows 11-versionen 22H2, der blev sendt ud til millioner af pc'er for knap to år siden.

Microsoft har netop meddelt, at ejere af pc'er med Windows 11 22H2 har 60 dage til at få opdateret deres pc.

Herefter er det slut med support og opdateringer fra Microsoft, og det er en situation som de kriminelle på nettet hurtigt vil udnytte.

Slut med disse udgaver af Windows

Helt konkret drejer det sig om Windows 11 22H2 i udgaverne Home, Pro, Pro Education, Pro for Workstations, og SE-udgaver, der blev udgivet den 20. september 2022. 

Samtidig udløber også Windows 11 21H2 Enterprise, Education, og IoT Enterprise udgaverne - et år senere end de almindelige Pro- og Home-versioner. 

Den sidste opdatering, som Microsoft skiber afsted til disse nu forældede Windows-udgaver bliver Oktober 2024-sikkerhedsopdateringen, som ventes på maskinerne den 8. oktober.

Siden februar i år har Windows Update inde i Windows forsøgt at tvangsopdatere alle maskiner med den nyeste Windows 11 23H2-opdatering, og når vi nærmer os oktober vil endnu flere pc'er blive forsøgt opdateret automatisk.

Det er dog ingen garanti for at din pc er opdateret, for der kan opstå mange problemer i Windows Update, som forårsager at maskinen ikke vil opdatere, og så må der skrappere midler i brug.

Tjek om din pc er ramt

Sådan gør du:

  1. Højreklik på startknappen i Windows og vælg System.
  2. Rul ned til Windows-specifikationer og tjek hvad der står ud for Version.
  3. Hvis der står 22H2 eller ældre, er din pc ramt.