Onsdags-nyt maj
Denne side indeholder referater fra formandens orienteringer onsdag morgen kl. 9,30
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 29.05.2024
God morgen alle sammen!
I næste uge er onsdag = Grundlovsdag, hvorfor "Huset" og vi holder fri.
Ugen efter, den. 12. juni 2024 er sidste mødedag før sommerferien, hvorfor der er rundstykker til alle fremmødte. Det samme er der første mødedag efter ferier, nemlig den. 14. august 2024. Det er samme dag der er seneste frist for tilmeldelse til vor udflugt, som er den 11. september.
Fredag d. 14. juni er der dans i Blå sal, indbydelse er rundsendt.
Medens vi snakker her er jeg i gang med at overspille 4 Mini-DV'er for en kunde, vi skal jo gerne have nogle penge i kassen.
Så er det Bjarkes tur - han har bedt om en ½ time, nu må vise om det rækker til. Det drejer sig om filformater og omstilling mellem formaterne 4x3 og 16x9, dette sidste vist ved hjælp af film fra sporvognenes sidste dag i Aarhus i 1971, er dejligt gensyn.
Til slut vil Kjeld vise os 6½ minut fra hans tur Jorden rundt, nærmere bestemt fra den del af turen hvor han var i Indien.
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 22.05.2024
God morgen alle sammen!
Jeg fortalte sidste gang at vi har fået §18 tilskud til den årlige udflugt.
Nu hænger der en indbydelse og en tilmeldelsesblanket på opslagstavlen, venligst indskriv jer der - hvis John ikke er til stede når I tilmelder jer, modtager jeg betalingen, kr. 100.
For dem der ikke har set indbydelsen i Klublokalet er den også her:
https://www.video2000.dk/?Aktiviteter_-_Kalender___Udflugt
Så har Bitten bedt om ordet for at komme med et forslag:
"Da mange af os efterhånden kommer så sjældent til vore maskiner, og derfor glemmer deres funktion, hvad så med om vi hver 3. måned - startende i august i år - efter morgenmødet, samles inde i båndværkstedet i en ½-1 time og sammen gennemgår de enkelte maskiner og hvordan de fungerer. Det kan givetvis ikke nås på en dag, men så fortsætter vi bare næste gang. Dette er naturligvis kun for dem der gerne vil lære maskinerne at kende, eller få det genopfrisket. Når vi således har været alle maskinerne igennem, så venter vi 3 måneder - og starter forfra. På denne måde får evt. nye medlemmer også lært maskinerne at kende."
Vi har enige om at gøre forsøget.
Dette bragte en ide frem hos Kjeld - "Hvad med ar vi hver måned udnævner en "månedens vært"? Værten skal så komme med ideer inden for foto og film, som den valgte så styrer. (naturligvis kan man frabede sig at blive valgt)
Bjarke ville herefter have fulgt op på hans indlæg fra sidst om filtyper o.l., desværre fungerede han planlagte oplæg ikke. Han vender tilbage næste gang.
Dette medførte dog en vild diskussion, foranlediget af Lars, bl.a. om formater, f.eks. "4x3" og "16x9", og hvordan man kan ændre dem den ene og den anden vej inde i Pinnacle.
Hvis ikke vi havde brudt af, havde vi siddet og diskuteret endnu.
Tak for i dag!
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 15.05.2024
God morgen alle sammen!
For en gangs skyld er der nu en nyhed. I mandags fik vi en mail fra Rådmanden at vi var blevet bevilget penge fra §18 til en bus til vor årlige udflugt. Udflugten var oprindelig planlagt til at være her i maj, men da vi ikke viste om vi kunne leje en bus eller ikke, besluttede vi at udskyde den til vi viste hvor vi stod. Det ved vi nu, vi skal til Glud Museum den 11. september 2024. Næste gang I kommer her i lokalet sidder der en indbydelse på opslagstavlen, samt en blanket hvorpå I skal tilmelde jer. Der bliver en egenbetaling på kr. 100,- pr. deltager.
Da Harald syntes i sang så flot sidste onsdag, har han været på You Tube og fundet et mandskor som han syntes vi skal høre. Det var virkelig flot - tak for at vi måtte høre med Harald.
Bjarke forklarede os herefter noget om filer på PC'en, forholdet mellem VOB filer og MPEG-4 filer, tydeligt beskrevet ved en sammenligning mellem de forskellige typer film vi arbejder med, DVD, Video-8 og Mini-DV. Så blev vi så meget klogere. Det anbefales dog at I bruger programmet "Wondershare" hvid I skal ændre mellem formaterne.
God pinse til jer alle.
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 08.05.2024
God morgen alle sammen!
Vi vil i dag starte lidt utraditionelt, lige nu er vi fire der vil forlade i andre, vi har et lille bestyrelsesmøde inde i det lllle mødelokale. Vi skal bl.a. snakke udflugt.
Vi havde forventet at have hørt fra udvalger vedr. §18 om vi har fået et tilskud til bussen til vor udflugt. desværre var der endnu ikke kommet noget svar, vi turde derfor ikke andet end at udskyde udflugten til "Glud museum" til den 11. september 2024. Selvom vi valgte at køre i privarbiler vil det stadig være en udgift som klubben ikke har råd til, derfor den 11. september.
Skal vi så se hvad Kjeld har med til os i dag af film, - det var et par indslag fra h.h.v. "Schou og Tatol" samt "Telefoncentralen" i "Den gamle by", vældig interessante film.
Er der ellers andre der har noget de vil frem med? Det lader ikke til at være tilfældet.
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 01.05.2024
God morgen alle sammen!
Velkommen til 1. maj demonstration!
Jeg har ikke de store nyheder i dag. Kun at vi forventer at få svar på vor ansøgning om §18-tilskud i næste uge. Vi ved at der har været 65 ansøgninger der skulle tages stilling til, heraf har 10 fået afslag fordi deres papirer ikke var i orden. Vi forventer ikke at vores er herimellem, men vi får først endelig svar i næste uge.
Derfor, i næste uge starter vort morgenmøde først kl. 10,00. Der er bestyrelsesmøde kl. 9.30 og herefter forventer vi, at vi kan snakke udflugt med jer.
Da jeg kom her til lokalet i morges stod alle døre ud til bagtrappen åbne - der var ikke kommet andre endnu, så hvor længe har der været fri adgang? Mandagsholdet forlod lokalerne ved 10 tiden og da blev der låst. I er velkomne til at bruge lokalerne, men I skal lukke efter jer når I gar. Der vil fra næste uge hænge en kalender hvor I skal indskrive jer på, når I er her på uautoriserede tider, så ved vi hvor vi skal henvende os, når noget ikke er i orden.
Hvis ikke nogen af jer har noget vi skal drøfte nu, vil jeg foreslå at vi bare sidder og hygger os, og drikker vor kaffe.
Inden vil jeg lige høre om der er et par stærke mand der vil hjælpe med at bære de to møbler der står inde i mødelokalet. Fint tak.
Og så vil Kurt og jeg hente lidt nede i "Videoklubben Klostergades" lokale og få det bragt i sikkerhed heroppe hos os.