Onsdags-nyt Maj
Denne side indeholder referater fra formandens orienteringer onsdag morgen kl. 9,30
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 28.05.2025
I dag er det ikke morgennyheder, men en lille beretning fra vor udflugt til Mønsted Kalkgrubber jeg vil bringe her.
Vi var 15 medlemmer med på turen i en lille bus til 19 personer.
På vejen derop kørte vi omkring bageren i Stoholm og hentede de bestilte sandwich, som viste sig at være nogle formidable store nogen, hvor en enkelt udgjorde et helt måltid.
Endelig var vi fremme ved målet, troede vi. Vi var blevet kørt til Daugbjerg klakgruber. Det gav lige lidt motion,
1½ km. vandretur, og så flyttede bussen os til Mønsted.
Velankomne til Mønsted delte vi os, nogle gik ned i grotterne,
andre over på museet i den gamle fabriksbygning.
Da vi nåede til frokosttid mødtes vi på plænen foran cafeen og fik vore store sandwich, med øl og vand til, inden vi igen gik på sightseeing i området.
Til slut mødtes vi ved bussen og fik taget et gruppefoto, inden vi kørte hjem, hvor vi var kl. 15.55.

En dejlig dag i godt selskam.
Tak til alle deltagerne
Ib
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 21.05.2025
God morgen alle sammen -
Dejligt at se jer.
Næste onsdag skal vi på udflugt til Mønsted Kalkgruper. Der er på nuværende tidspunkt 15 tilmeldt, vi vil gene have flere med, så hvis i endnu ikke er på listen, så er det sidste frist nu. Umiddelbart efter dette møde afholder vi et bestyrelsesmøde, hvor vi laver de allersidste planer for turen.
Om 14 dage kommer det et nyt, "gammelt" medlem, Ole "Maler", mistede for kort siden sin hustru, og han vil nu gerne ind hos os igen. Han har fødselsdag den dag vi er på udflugt, så han venter med at komme til den 4. juni, hvor han så gerne vil give brød til kaffen.
Så en alvorlig besked. Den sidste der går fra et møde her i lokalerne skal sikre sig at alle maskiner, inkl.. Kaffemaskinerne er slukket. I mandags, da "Kameragruppe 16" kom herned stod en PC inde i filmlokalet, samt en kaffemaskine tændt. Så kaffen var meget varm. PC'en må jeg tage ansvaret for, der var mig der havde brugt den, men kaffemaskinen kan ikke være mit ansvar, jeg gik ikke sidst. Så venligst hjælp os med at alt bliver slukket.
Bjarke har bedt om ordet til et lille indlæg, han har for øvrigt siden vi kom i morges, været i gang med at overspille nogle musikbånd, som jeg efterfølgende skal revidere, sammen med kunden. Hans indlæg var eb advarsel om ikke at lade sig bondefange af fiskere på nettet. Han har lige været udsat for et forsøg, men gik ikke i fælden, men pas på!
Jette viste os en nødradio som hun har købt hos Harald Nyborg. Udover at fungere som radio indeholder den en lygte og en tilslutning så man kan oplade sin mobiltelefon. Om så kører den udover på batteri også en solselleoplader. Smart lille sag, sådan en vil jeg ud og købe.
Kjeld viste et par små film, taget med hans minikamera. Den ene var en instruktion i brug af sådan et kamera, og så var der en reklame for en "mandefestival" på Folkestedet i Carl Blochs Gade den 11 juni, hans video viste bl.a. optagelser med Irsk musik.
Det ser meget hyggeligt ud, og så må der også komme damer ind.
Ib
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 14.05.2025
God morgen alle sammen -
I dag vil jeg starte med at minde jer alle om at næste onsdag er seneste frist for tilmelding til udflugten til Gludsted Kalkgruper. Der er lige nu tilmeldt 10 deltagere, men vi skal gerne have nogle flere med, så skriv jer på listen, eller send en mail.
Vi startede sidste onsdag med at overspille nogle MiniDV bånd, men allerede det først bånd krøllede på kryds og tværs inde i maskinen. Ole har set om han kan gøre noget ved den, men han skal have den med hjem, hvor han kan sidde i fred og ro med den. Så håber vi at han har den med igen i næste uge, så vi kan komme videre med overspilningerne.
Bjarke startede i sidste uge med at overspille nogle lydbånd som vi har lovet at tage os af. Foreløbig har han repareret to som var sprungne, og overspillet det ene, han fortsætter i dag.
Selv om Kurt ikke var her dag fik vi en god snak om styresystemer, både Windows 11 og Linux. Linux er ved at være meget populær ude omkring, bl.a. har Slesvig-Holsten besluttet at skifte til Linux, for at gøre sig frie af de amerikanske programmer, det samme har jeg personligt, men kun på min bærebare.
Anders, der nu også er blevet medlem af "Kameragruppe 16", viste en fotoserie han har laver, visende ansigter i gamle træer. Kameragruppe 16 får i næste uge leveret 10 store billeder på 1x1 meter, de skal udgøre en udstilling som skal op på bibliotekerne i sydbyen, startende på Viby bibliotek den 2. juni, så kan I tage der ud og se dem.
Og så er vi traditionen tro tilbage ved Kjeld, han vil bl.a. vise en reportargefilm han har lavet fra den 4. maj arrangementet ude i mindelunden på Skæring hede.
Den bragte minderne frem hos de ældre af os.
Ib
Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 07.05.2025
God morgen alle sammen
John har allerede trukket lotteriet og de tre vindere har fået deres gevinster. Tillykke til dem.
Vi venter i dag et nyt medlem, Mikael, som gerne vil lære at overspille HVS-bånd, og senere at redigere dem. Det kan vi jo sagtens hjælpe ham med.
Yderligere et nyt medlem er på vej ind. Han dukker dog først op når sommeren er ovre. Det var en vi kom i kontakt med under "Åbent hus" arrangementer i sidste uge. Dette arrangement blev videodækker at Kjeld, men det har de ivrige læsere at denne spalte på hjemmesiden nok allerede opdaget, ellers vil Kjeld vise os resultatet i dag.
Glem nu ikke udflugten den 28. maj. Der er seneste tilmeldelse den 21., men hvis i allerede nu ved at i vil med, skriv jer så lå listen der hænger på opslagstavlen.
TMP2 - læs Microsofts advarsel om ukrudt på din PC. Kurt har lagt en artikel han har fundet om dette emne ind på siden: "Nyheder" på vor hjemmeside.
Harald og Kjeld har nu færdiggjort instruktionsvideoen til brug ved Retro89 maskinen, se den her:
Kjeld har været udsat for et røveriforsøg, det vil han fortælle om her lige efter hans video indslag om hans oplevelser inden for de sidste 14 dage, bl.a. et besøg på en blomsterudstilling i Års, og så "Husets" "Åben hus" arrangement.
Her medens vi har siddet i mørke og set film, er Mikael dukket op, velkommen til ham. Bjarke tager sig af ham medens nogle af os andre fortsætter med et bestyrelsesmøde inde i det lille mødelokale.
Det var hvad der var at berette nu.
Ib





