Onsdags-nyt Juni

 

Denne side indeholder referater fra formandensorienteringer onsdag morgen kl. 9,30

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 15.06.2026

 

 

I Lises fravær, hun har syg med en mavevirus, var det John der styrede mødet.
Da det var sidste møde i denne sæson gav klubben brød m.v. til kaffen, ligesom vi fandt et par flasker ude i køleskabet som vi delte.
Vi var desværre kun 10 der var mødt op i dag, men måske derfor havde vi en virkelig hyggelig dag. Der blev endda arbejdet flittigt med overspilninger.
Næste møde er onsdag den 5. august. Her vil der også være brød til kaffen, og da vi i dag havde tømt flaskerne, meddelte Steen at det vil han råde bod på, når vi starter igen. Så god sommerferie til jer alle!

 

Vi ses den 05.08.2026

Ib

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 10.06.2026

Dagens ordfører var John.

John refererede fra seneste bestyrelsesmøde, d. 1.6.2026, at vi fremover skal følge op på sidste onsdags mødes  snak om at nye medlemmer skal tilknyttes en kontaktperson, en ”Mentor”, der kan råde og vejlede i de områder medlemmet er kommet tilos, for at lære noget om.
Der blev fra samme møde efterlyst ideer til faste punkter på vore onsdags møder. Der kom omgående fra de tilstedeværende forslag  om et punkt som hedder ”projekter”, som eksempel blev nævnt et projektemne som hedder: ”Morfar fortæller”, det være sig i tale eller billeder/videoer. Dette tages op igen efter sommerferien.
Og så til Kjelds videoindslag. I dag var det om et besøg på ”Hertug Hans festivallen” i Damparken i Haderslev.

Næste onsdag, den. 17.06.2026, er sidste møde dag før ferien, så der er rundstykker til alle.
Efter ferien starter vi op den. 08.08.2026.

Gor sommerferie il alle

Ib

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 03.06.2026

 

Lise holdt sin fødselsdag i dag, med brød til kaffen, hun fik naturligvis vor fødselsdagssang - og et tillykke.

Jan, en edb-teknikker som er ven af nogle af vore klubmedlemmer, var på besøg i dag, for at kikke på vort udstyr og for at vurdere om han kan påtage sig jobbet som Oles vikar. Det vil hen gerne, dejligt så er vi ikke afhængig at en person. Vi prøver jo for tiden at dobbeltsikre alle væsentlige poster.

Den 26. juni kl. 13.00 er der åbning af Husets Fredagsbar, vi er alle indbudt til at møde op. Det sker nede i Cafeen.

Der efterlyses hjælp til nye medlemmer. Lise vil gerne vide om hun må sætte de nye, når hun kender deres behov, sammen med en der kan hjælpe. Der var der stort og bredt ja, selvfølgelig skal de nye have den hjælp de har behov for, ganske som vi andre fik, da vi var nye. Godt med den klubånd.

Mogens har henter vor HI8-maskine hos reparatøren, den fungerer nu igen og er allerede geninstalleret. Jan kunne i den forbindelse oplyse at fremover kunne kan klare sådanne job. Det vil vi glæde os til, det sker jo jævnlig at en maskine går i udu - de er jo efterhånden gamle, alså maskinerne maskiner.

Der blev efterlyst kursus i Pinnacle, vi finder ud af at lave individuel undervisning. Men der kunne henvises til at der ligger et undervisningsforløb på vor hjemmeside. Prøv at se om det er noget du kan bruge, linket hertil er:

https://www.video2000.dk/?Kurser___Kursus_i_Pinnacle
 

Kjelds videoer var i dag besøg på to danske slotte, Rosenborg slot i København og Frederiksborg slot i Hillerød.


Efterfølgende viste Poul Borup hvordan han strukturerer han billeder og film og bruger dem i Pinnacle 15, bl.a. ved hjælp af Total Comander. Det var en meget stor mundfuld, som han blev bedt om at komme med igen, men i mindre bidder.

 

Tak for i dag