Du er her: Hjem > Bestyrelsen > Onsdags-nyt > Onsdags-nyt april 2022

Onsdags-nyt april 2022

Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 27.04.2022

Godmorgen alle sammen
Den trofaste bruger af vor hjemmeside vil have bemærket at KlostergadeCentret forsøger at skaffe nye brugere af huset ved bl.a. at afholde et åbent hus torsdag d. 5. maj 2022 mellem kl. 14.00 og 15.00.
Dette initiativ vil vi naturligvis støtte op om i Video 2000. Vi vil prøve at have nogle medlemmer til at sidde og arbejde på  vore maskiner, eller bare sidder og hyggesnakker, evt. se en lille video på TV'et. Hvis nogen af jer vil være med til at afvikle den del at vor deltagelse, lad mig så lige høre fra jer, foreløbig kommer Frede og jeg, men det ville være rart om der var nogle flere.

Ole har nu løst problemet med MiniDV-maskinen. Ny brugsanvisning er opsat på væggen bag den bærbare PC der styrer MiniDV overspilningerne. 

Bjarke har en I-Phone, stakkels ham, han viste os en film hvor han har kombinerer optagelser på denne telefon med optagelser laver på en Windows-maskine. Så ved vi at dette kan gøres.

Nu går vi så ind i maj måned, her har vi bebudet en udflugt til at løbe af stablen den 18., Der er nu kommet en tilmeldelsesliste op på opslagstavlen. Skriv jer på - og betal kr. 100,- til John. Lars vil i dag forelægge sine planer for jer. Han har måtte droppe den oprindelige ide om turen ned til Kolding-området, der er lukker om onsdagen. Ny plan går nu ud på at vi i privatbiler kører til Mariager og her bl.a. tager en tur med Mariager-Handst Veteranbane. Se under Udflugter!

Herefter så en en af Kjelds små videoer.

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 20.04.2022

 

Godmorgen alle sammen

Dejligt at se at mange flere har fået øjnene op for vor hjemmeside, specielt om onsdagen er besøgstallet steget markant.

Skærtorsdag morgen, da jeg åbnede min fordør, lå der en pakke fra Kina på dørtrinnet. Det var de tre "Smart Switch Module" (kontakter) som jeg havde bestilt til Ole, så han kan automatisere strømmen til vore PC'er m.v.

Vi modtog påskelørdag e-post fra Erhvervsstyrelsen om at vi skulle forny foreningen's registrering senest d. 14/7-2022. Dette er nu sket og vi kan fortsætte som hidtil de næste 3 år - på dette tidspunkt skal der igen en fornyelse til - o.s.v.

Ellers er der vist ikke sket det store, men det har jo også været påske. Jeg går lidt tidligere i dag, hvis der dukker noget eller nogle op klarer i nok også det.

Herefter opstod der en livlig diskussion om Windows 11 og mulighederne for selv at installere programmet, Kurt henviste bl.a. til Microsofts side hvor de anviser en mulighed for at gøre det selv, han advarede dog om at det muligvis ikke ville servicerede programmet på længere sigt.

Til slut tog Kjeld os med på en tur til Ærø.

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 13.04.2022

 

Godmorgen alle sammen

Jeg fortalte i sidste uge at Radioen her inde ved siden af havde opgivet. I torsdags var jeg hernede for at lave noget overførselsarbejde, da løb jeg på Steen inde i Radioen. Han kunne fortælle at de stadig håbede at der dukker en løsning op så de kan komme i gang igen, foreløbig har de råderet over lokalerne året ud. Han lovede at holde mig orienteret om hvordan det gik, han forstod godt at vi måtte være ude om os for at få lokalerne, hvis muligheden opstår. Vi afventer udviklingen.

Som I muligvis har hørt har vi problemer med MiniDV maskinen, den efterlader et tæller nr. i stort format midt på den indspillede film. Det gør den ikke mere, Ole har fixet det her til morgen, så nu kører den bare igen.

Hvis I vil følge de to fotohold, så gøres dette lettest via klubbens hjemmeside. I bunden af højre margen er der en henvisning til h.h.v. "Kameragruppen 16" og "Photo Graphia", skulle I få lyst til at besøge en af de 2 klubber kan i kontakte Poul Kofoed eller Frede Kristensen.

Og så må i for øvrigt have en rigtig god påske! 

 


Video 2000 – Morgen Nyt: Onsdag d. 06.04.2022

Det var i dag 1. onsdag i måneden og vi solgte "Monny Maker", vort lotteri, John startede derfor dagen med at udtrække  dagens tre vindere.
Herefter:
Godmorgen alle sammen
Jeg hørte i sidste uge at Radioen her inde ved siden af havde opgivet, efter først deres formands død og lidt senere ligeledes Axel, som var en del at den drivende kraft derinde, og åbenbart deres eneste journalist. Så skete der det at vi i fredags fik besøg her i Videolokalet af husets nye leder, Hanne. Vi tog naturligvis pænt imod hende og ønskede hende velkommen, og så benyttede jeg lejligheden til at fortælle hende hvor trangt vi havde det heroppe og at radioen nu var lukket, om ikke hun også mente at det kunne være en god ide om vi overtog radioens tre lokaler. Efter at have vist hende det ene, det jeg havde nøgle til, kunne hun ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne overtage dem. Vi afventer nu at hun får en lille snak med bestyrelsen for Huset for at få deres accept. Vi vil på denne måde kunne få bedre plads i "Videolokalet" og de to sidelokaler, før vi indretter os skal vi også lige have en snak med de radiofolk der er tilbage, for at høre nærmere om deres planer med det udstyr der stadig befinder sig i lokalerne, herom senere.
Jeg tror det var hvad jeg havde i dag, så inden vi går ned og holder et bestyrelsesmøde vil jeg lige hære om der er nogen der har noget de gerne vil have frem?


CVR-nr: 36161566
 

 
 
dine_minder-lille.jpg
 
dvd-roterer.gif
 
Har du ikke mod på
selv at ordne dine
film.
Bed da om et tilbud på at få det gjort
 
Kontakt os her:
 
video2000foto@gmail.com 
 
 
UDFLUGT
4-MariagerHandst.jpg 
Klik på billedet og læs om udflugten!
 

Nye skriveborde i Videolokalet!

PCskaerm-ny-1-lille.jpg
klik på billedet
 
 

 Kalender-2022.JPG


Photo Graphias
Egen hjemmeside her !

og

Kameragruppe 16
finder du her !

fotografskyder.gif 

CVR-nr: 36161566
 

 
 
dine_minder-lille.jpg
 
dvd-roterer.gif
 
Har du ikke mod på
selv at ordne dine
film.
Bed da om et tilbud på at få det gjort
 
Kontakt os her:
 
video2000foto@gmail.com 
 
 
UDFLUGT
4-MariagerHandst.jpg 
Klik på billedet og læs om udflugten!
 

Nye skriveborde i Videolokalet!

PCskaerm-ny-1-lille.jpg
klik på billedet
 
 

 Kalender-2022.JPG


Photo Graphias
Egen hjemmeside her !

og

Kameragruppe 16
finder du her !

fotografskyder.gif